Pölseum
På Den Smagløse Café findes et kulørt mikromuseum, der udstiller en imponerende samling af pølser.
Danmarks første (og eneste) Pölseum har eksisteret siden 2013, og har gennem tiden affødt både grin, undren og væmmelse.
Værket, der består af stimevis af konserverede pølser fra hele verden, serveres råt og farvestrålende til beskueren, der må indse, at vor allesammens kulturelle fællesnævner både kan og bør anskues fra forskellige perspektiver.
”For beskueren formidler kunstværket både genkendelsens glæde og budskabet om pølsen som kulturel fællesnævner: Uanset, hvor den er konserveret eller hjembragt fra, ligner pølsen altid det den er; en pølse.”

